Mmmm..... cookies...

RÅDERET

Råderet Afdeling 371-0

Om råderet

Når du bor i en almen bolig har du mulighed for selv at sætte dit præg på boligen både inde og ude.

Råderetskataloget her beskriver, hvad du må gøre uden for din bolig. Det er afdelingsmødet, der har besluttet, hvad der må gøres – og boligorganisationen, Lejerbo Hadsund, har efterfølgende godkendt.

Vær opmærksom på, at nogle ændringer betragtes som forandringer og andre som forbedringer. 

Udfører du en forbedring har du mulighed for at få en del af de penge, du har brugt tilbage, hvis du flytter, før forbedringen er afskrevet. 

Udfører du en forandring, kan du ikke få penge retur. Og i nogle tilfælde skal du retablere, det vil sige tilbageføre, de ændringer du har lavet. Det fremgår af skemaet på næste side.

Nogle af de forbedringer du udfører, kan give afdelingen ekstra udgifter til vedligeholdelse. Derfor skal du i nogle tilfælde betale et fast månedligt beløb til dette.

Husk også, at du i bo-perioden selv skal vedligeholde din bolig og de udendørs arealer. Det kan du læse mere om i vedligeholdelses reglementet.

Ønsker du at lave forandringer eller forbedringer inde i din bolig kan du starte med at læse den folder Boligselskabernes Landsforening har udgivet om råderet. Du kan finde den på www.bl.dk under ’publikationer’. Før du går i gang skal du kontakte ejendoms kontoret i afdelingen og søge tilladelse. 


Venlig hilsen

Bestyrelsen i afdeling 371-0, Havnepladsen




Tilladte arbejder (forandringer og forbedringer) uden for boligen:

A. Udestue: Forbedring. Arbejdet medfører særlige vedligeholdelses udgifter for 
afdelingen, hvorfor lejen forhøjes med 300 kr./måned. Tegning og arbejds beskrivelse kan fås ved henvendelse på ejendoms kontoret. Vær opmærksom på, at tegning og arbejds beskrivelse først udarbejdes efter første ansøgning. [tegning og arbejds beskrivelse vil vise, at udestuen må være ca. 15 kvm., maksimalt må være 3 meter dyb, skal følge husets bredde og skal placeres foran stuen. Tag skal være af glas eller af matterede hvide trapez- eller termoplader.]
B. Overdækket terrasse: Forbedring. Arbejdet medfører særlige vedligeholdelses udgifter for 
afdelingen, hvorfor lejen forhøjes med 100 kr./måned. Tegning og arbejds beskrivelse kan fås ved henvendelse på ejendoms kontoret. Vær opmærksom på, at tegning og arbejds beskrivelse først udarbejdes efter første ansøgning.. [Tegning og arbejds beskrivelse vil vise, at overdækningen må være ca. 15 kvm, maksimalt må være 3 meter dyb, skal følge husets bredde og skal placeres foran stuen. Tag skal være af matterede hvide trapez- eller termoplader.]
C. Hegn: Forbedring. Afdelingens tegning og arbejds beskrivelse skal følges. [Tegning og arbejds beskrivelse vil vise hegn som vist på bilag 1, maksimal højde 180 cm. Hegnsfarven fremgår af vedligeholdelses reglementet].
D. Drivhus forankret til egen sokkel. Forbedring. Drivhuset må være maksimalt 6 kvm og 200 cm højt. Drivhuset skal være fritliggende, dvs. det må ikke fastgøres til mur. [Af vedligeholdelses reglementet fremgår, at lejer vedligeholder glas].
E. Markise mod baghave: Forbedring. Arbejdet medfører særlige vedligeholdelses udgifter for afdelingen, hvorfor lejen forhøjes med 250 kr./måned for elektrisk markise og 150 kr. for en manuel markise. Se i vedligeholdelses reglementet, hvilken type markise du må opsætte og hvordan den skal vedligeholdes. 
F. Bladfang i tagrende: Forbedring.
G. Andre fliser eller belægnings sten end de eksisterende. Forandring. Kræves ikke retableret ved fraflytning.
H. Træterrasse, der placeres på eksisterende flise-terrasse: Forandring. Kræves retableret ved fraflytning.
I. Granitskærver i bede og græs. Forandring. Skal retableres ved fraflytning. Depositum på kr. minimum 5.000 kr. skal indbetales for at sikre, at der kan retableres.
J. Regnvands tønde. Forandring. Skal retableres ved fraflytning
K. Andre planter i haven: Forandring. Kræves ikke retableret ved fraflytning og kræver ikke tilladelse. Vær dog opmærksom på eventuelle bestemmelser om plantetyper, placeringer og højder i afdelingens vedligeholdelses regelment
L. Paraboler og antenner: Se i hus ordenen.

Vær opmærksom på 
At intet arbejde må igangsættes før Lejerbo/administrator har givet tilladelse hertil,
At bestemmelserne i afdelingens vedligeholdelses reglement skal følges -herunder bestemmelser om materiale- og farvevalg, 
At arbejderne skal udføres håndværksmæssigt korrekt samt
At alle forbedringer giver ret til godtgørelse ved fraflytning efter gældende regler herom.
At forandringer ikke giver ret til godtgørelse ved fraflytning. Vær opmærksom på, at nogle forandringer skal retableres ved fraflytning.
At lejeforhøjelsen løbende kan blive reguleret i takt med prisudviklingen.

Hegn omkring haverne.


Classic Have hegn, Jem og Fix, 
Maks. Højde 1,80 meter. 
Farve: Teak: Gori 88 farve nr. 601 






Plus plankeværk, trykimprægnerede brædder, typen 1 på 2 med stopper på 75*75 cm. For at give læ.
Max højde 1,80 m, og fag ca. 1,8 m brede 
Farve: Gori Pine Heldækkende.







Hegn ved indgangspartier:

Plus plankeværk, trykimprægnerede brædder, typen 1 på 2 med stopper på 75*75 cm. F
for at give læ.
Max højde 1,80 m, og fag ca. 1 m brede 
Farve: Gori Pine Heldækkende.





Hegn mod Havnepladsen:

Plus Rondo
Maks. Højde 1,0 m. 
Farve: Gori Pine Heldækkende







Dette Råderets katalog er kun vejledende, ved tvivls spørgsmål er det, det omdelte godkendte Råderets katalog der er gældende.